Personlig krise kan have mange forskellige udtryk. Udadtil går det måske godt nok. Du klarer dit arbejde og dit privatliv men uden nogen særlig glæde eller engagement. Dagligdagen er blevet tung og rutinepræget, og du mangler følelsen af mening og af at være tilfreds.
Måske går det op for dig, at du ikke kan huske, hvornår du sidst har været glad. Du begynder at tvivle på dine værdier og holdninger og stille spørgsmålstegn ved ting, du før tog som en selvfølge. Oplever måske en stor forvirring mht din egen identitet og har svært ved at mærke, hvad du gerne vil. Måske får parforholdet eller jobbet skylden for den manglende livsglæde, måske vender du utilfredsheden indad og føler utilstrækkelighed og mindreværd.
Det er en situation, som mange af os havner i, før eller siden, og den kan være vanskelig at komme ud af alene.
En personlig krise kan også opstå som følge af en større eller mindre forandring i tilværelsen som fx fødsel, skilsmisse, skift eller tab af arbejde, sygdom, alderdom mm.. Det vante grundlag smuldrer, og vi mister fodfæstet. Pludselig ændres perspektivet, og verden/virkeligheden er svær at genkende og svær at være i.
Nogle af disse forandringer er en naturlig del af tilværelsen. Vi kan fx ikke undgå alderdom og forfald, men vi kan håndtere det på forskellig vis, og for nogle vil dét at blive ældre være mere smertefuldt og problematisk end for andre.
Alle kriser gør ondt, når man befinder sig i dem, men de rummer også mulighed for at gøre nye opdagelser om sig selv og andre, og en veloverstået krise kan føje en ny dimension til tilværelsen.