Vi kan tåle det meste, så længe det er i begrænset omfang, og sådan er det også med stress.
Man taler om positiv og negativ stress, og den første refererer til situationer, hvor vi, kortvarigt, skal yde en ekstra indsats (fx en eksamenssituation), men hvor vi trods anspændthed og nervøsitet føler, at vi har en vis indflydelse på resultatet.
Negativ stress opstår, når vi belastes over længere tid og ikke føler, vi har mulighed for at klare belastningen. Hvor hurtigt og hvordan vi reagerer på en given belastning , er individuelt, men der er en række fysiske og psykiske symptomer, som kendetegner en negativ stresstilstand, og som vi skal tage alvorligt, hvis de opstår.
Typiske symptomer på stress/overbelastning er koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet, hjertebanken, hovedpine, manglende overblik, energiløshed, søvnproblemer, m.m..
Stresshåndtering går i korte træk ud på at gøre dig bedre til at håndtere modgang generelt og stress i særdeleshed. Midlet er dels en større indsigt i dig selv og et bedre kendskab til dine fysiske og psykiske grænser og dels en større viden om, hvad stress er for noget.
Når vi bliver ramt af stress, mister vi kontakten med følelserne og dermed også evnen til at mærke, hvor grænsen går. Det er følelserne, der i første omgang fortæller os, hvornår noget er for meget eller for lidt, og hvis vi ignorerer vores følelser i længere tid, så tåler vi mere, end vi kan, og så siger kroppen fra. Det er derfor nødvendigt at genoprette adgangen til følelserne, så vi kan sige til og fra i tide.
Grænsen for hvad du kan tåle, er måske forskellig fra din kollegas, og det nytter ikke i den sammenhæng at sammenligne sig med andre mennesker.
Du er nødt til at tage udgangspunkt i dig selv.